Intro

Jeg har altid haft dyb respekt for naturen. Kontrasterne, elementernes rasen og den skønhed naturen eksponerer. Den gør hvad den er skabt til, uden nogen bagtanker –
DEN ÉR.

Mennesker fastholder som aldrig før deres ”realitet” i en verden, hvor de tvinges til at forholde sig til flere og flere ting i et konstant stigende tempo. I takt med denne udvikling søger flere og flere sit indre – sit naturlige.

Jeg har gennemgået voldsomme kontraster i mit liv, hvor jeg ikke vidste hvem jeg var eller hvad jeg skulle tro på, hvor jeg havde den følelse, at alle ønskede at fortælle mig, hvad dèn tro skulle være.

Billedkunst forløser og udgør det som man ikke får sagt, dét man ikke kan sætte ord på.Mine malerier har alle sin ”identitet”, forstået på den måde, at jeg med samtlige har haft en idé, som er kommet til udtryk af den ånd jeg har befundet mig i, på et givent tidspunkt.

Kunst er for mig ”DEN UDEFINEREDE OPFATTELSE AF NOGET STØRRE”.

HANS HENRIK, marts 2009